Dagene flyver afsted og den ene dag tager den anden. Mine trofaste hjælpere (Camilla min Niece og Sarah min datter) er lige så forundret som jeg er, over at vi i timevis dag efter dag, kan blive ved med at syntes det er så interessant og spændende at sidde at betragte og nusse hundehvalpe.
Men man kan bare næsten se dem vokse imens man sidder der og ser på. Der er flere som bliver bedre og bedre motorisk og som inden længe vil komme op og vakle lidt omkring på alle 4 ben. Vi fornemmer også at der lige om lidt vil være nogen som får små øjen sprækker.
Lille Grøn har triplet sin vægt i går og Hvid som havde størst fødselsvægt runder sikkert 1 kg til aften. Hun vejede i går aftes 927 g og stiger dagligt mellem 70-100 g. De andre 7 imellem følger også deres kurver, så man kan sige at Happy er god til at producere mælk.
Happy er blevet bedre til at spise meeeen fodret skal stadig lige spices op med Starter Mousse eller Leverposteg (Hurra for tilbud på Leverposteg i Fakta 😆)
Vi har haft besøg af vores store drenge og svigerdøtre og Happy tog besøgene med ophøjet ro. Men de er selvfølgelig også kendte ansigter. Men når de løftede en hvalp op for at nusse den, så blev de nøje overvåget. Man ved jo aldrig hvordan sådan en førstegangs tæve vil tackle det, men jeg har simpelthen ikke noget at være bekymret for. Happy slægter sine linjer på os passer hvalpe som om hun aldrig har lavet andet.
Vores ene sviger datter har en far med hænderne skruet rigtig på. Han er i fuld gang med at lave aktivitets legetøj til når hvalpene bliver større. Det bliver så fedt når de bliver så store at de skal ud og give den gas.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar