Tilbageblik på 2021

2021 lakker mod enden og jeg ser tilbage på et år som har været fuld af kontrastfyldte følelser.

Et år fyldt med forventningens glæde, masser af fantastiske rørende øjeblikke, stolthed og kærlighed, nye skønne bekendtskaber og dejlige oplevelser. 

Men året har også været præget af bekymring, sorg,  helbredsudfordringer, mistet arbejde og en masse frustration over at være havnet i en situation man aldrig havde set for sig.  

Mottoet

 “der er ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget andet” 

har passet meget godt og sammenlagt giver tilbageblikket på 2021 en oplevelse af at det på godt jysk alligevel nok er gået meget godt 😁 

Januar 

Januar startede med at støtte Mille, der i Nov. 20 fik en cancer diagnose. Hun startede en ordentlig omgang kemo i dec. 20 som fortsatte ind i årets første måneder. Voldsomme bivirkninger og minus på energikoncern betød at Mille flyttede midlertidigt ind hos os. En ordning som både hundene, vi og Mille var meget glade for. Særlig Bailey fik en helt særlig plads i Milles hjerte ❤️Han veg ikke fra hendes side og kunne klart mærke at der var brug for ham og omvendt blev han nusset nærmest 24/7. 

Det var en vanvittig tid 😳 Når jeg ser tilbage fatter jeg ikke, hvordan især Mille, men også os omkring hende kom igennem det uden at bryde helt sammen.

Januar var også præget af forventningens glæde. Der blev kikket efter de mindste tegn på Happy’s løbetid. Da hun ENDELIG var klar startede den fagre nye verden i opdrætter regi’et for mig. Progesteron test skulle der til, køretur til det sjællandske og d. 26/1- 21 var der en vellykke parring mellem Ninja og Happy. 

Februar 

Februar gik med opstart på nyt job, Milles Kemo forløb, og mig der fik flere og flere uforklarlige smerter som jeg af alt magt forsøgte at bide i mig. 

19 feb. Blev Happy scannet og mavsen var fuld af liv. Dyrlægen talte 8 styk på billedet. Jeg var jublende glad, så var der den søde ventetid at se frem til og håbe at graviditeten fortsat forløb som den skulle 🍀 

Milles Kemo blev overstået, hun blev scannet og erklæret for Cancer Fri. Selv om det var en dag vi alle havde set frem til, og med et svar vi drømte om, så var Mille nu endnu mere syg og dårlig end  hun var da hun fik af vide at hun havde cancer 🥺 

Marts

Marts gik med at følge Happy’s mave vokse. Arbejde, støtte Mille og en hulens masse læge og sygehus undersøgelser.  

Den 26/3-21 var den STØRSTE sig mest begivenhedsrige dag i hele 2021. Kennel Feel Happy’s første kuld kom til verden. Happy fik 9 små, men levedygtige og total SKØNNE hvalpe. Fødslen gik let omend jeg blev lidt små stresset fordi det gik hurtigt. Men jeg var omgivet af Mille, Ove som fødselshjælpere på afstand og Helle der på sin egen fødselsdag kom susende som fødselshjælper inde ved fødekassen.  

En fuldstændig fantastisk oplevelse, at se sin førstegangs tæve klare alt til perfektion, fordi instinkterne bare er i top. At høre lyden af de knirkende små nye væsner 💖 

DET VAR BARE STORT  

Ja og så blev det da lynhurtigt besluttet at en naturligvis måtte blive boende for ever. Det kunne jo ikke være anderledes. Min nye pige i Kennelen kunne jo kun opkaldes efter en stjerne. Stella Nova som i Ny Stjerne 🌟 

April 

I barselsgave fik jeg den fineste T-shirt fra Dog-Coach. 

“I Just Want to Be a Stay at Home Dog Mom”  stod der på den den. 

Da jeg pakkede den op, havde jeg ingen anelse om, at det kom til at blive sådan resten af  21 🥺  

Midt i april blev mine smerter så uudholdelige, at jeg måtte sygemeldes fra jobbet. Jeg takker guderne for at der var hvalpe i huset. Når verden ramler om en, så registrere man det dårligt, når man kan forsvinde ind i en “hvalpeverden” - Det er pr. Definition som The Bermuda triangel 😁 Ej, spøg til side, men at hvalpene var der hjalp uden tvivl på mit humør uanset smerter.

Jeg takker også guderne for at Mille var godt på vej til at få kræfterne. Hun trak noget af et læs i rengøringen og pasningen af hvalpene 💖  Sarah skrev opgave og var derfor meget hjemme. Hun hjalp også meget til og jeg var omgivet af venner og familie som har hjulpet til hvor de kunne.   

Dagene fløj afsted og hvalpene voksede og hvalpekøbere begynde at komme på besøg. Det var mega hårdt og det det var helt FANTASTISK. Både at nyde hvalpene men også at få så mange nye bekendtskaber. Jeg har jo været super heldig at sælge hvalpe til de skønneste hvalpekøbere. 

Maj 

Maj startede som april sluttede, med hvalpe hygge/arbejde og alt hvad det indebærer. I alt hvalpe virvaret blev Bailey dårligere og dårligere. Kroppen kunne ikke mere og den 10/5 måtte vi tá den tunge vej til dyrlægen og sige et sidste farvel. Bailey var børnenes ynglings hund, vores alle sammens kæledække. Han havde en HELT særlig plads i flokken og i vores hjerter. Det var utrolig hårdt ar sige farvel. Samtidig enormt livsbekræftende at huset summede af liv fra livlige små banditter knap 2 uger endnu. 

Mellem den 21 og 24/ 5 rejste hvalpen hjemmefra… uha da da, det var nogle mærkelige dage. En sorgens dag, en glædens dag, ro, tomhed, bekymring og glæde. Års planlægning, timevis af tanker omkring kuldet, timevis i hvalpekassen, mine 9 små guldklumper blev reduceret til . 1 som skulle blive. Stolt over at aflevere mit hjerteblod. Bekymret for om hvalpene kunne leve op til forventningerne, glad for 8 ugers liv og glade dage med bløde små vapser i hænderne, hvalpduft, lettet over den kommende ro og over kun at skulle bides af  skarpe hvalpetænder fra EEN.  Vil jeg gøre det igen… UDEN TVIVL, og jeg glæder mig. Men det bliver nok først i 23 igen.

Helbredsmæssigt blev jeg nogenlunde afklaret med hvorfor jeg pludselig havde så ondt. Reumatologen havde stillet diagnosen Psoriasisgigt og jeg startede medicinsk behandling. Samtidig havde man på MR scanningen fundet en Syrinx på TH8-TH9.. OG hvad pokker var nu det for noget ? Reumatologen anede intet om det, egen læge heller ikke. Men da det sidder i rygmarven måtte der en ekspert på området til. Den helt rigtige ekspert venter jeg stadig på og kommer først til hos hende i Marts 22. MEN jeg fik dog klarlagt at en Syrinx er en rygmarvsskade. Det kan ikke helbredes, der er meget få behandlingsmuligheder. Det hele handler om at stabilisere sit nuværende funktionsniveau og undgå at lave yderligere skade, ved at gå over grænsen for, hvad kroppen kan. Risiciene er til at få øje på - evig smertehelvede og mistet førlighed kan man se ind i, såfremt man ikke bremser udviklingen af den skade rygmarven har taget. Ved begge diagnoser kan symptomerne ligne hinanden, så nogen gange er det svært at vide hvad der er hvad og hvorfor. Men uanset så er kræfterne ikke hvad de har været og den der beton tunge træthed man ikke ja sove sig fra er noget jeg skal leve med. 

Heldigvis fandt jeg Fysioterapeuterne i Varde, som er Jyllands eneste eksperter i at håndtere Syrinx patienter. Det er blevet min redning. Smerterne kan holdes rimeligt nede med de korrekte øvelser og osteopati og så er jeg stadig igang med at lære at energiforvalte og håndtere trætheden. Det er vist en livsvarig proces 😄 

Juni/Juli  

Sommeren gik, de 4 jyske hvalpekøbere kom og startede hvalpene op med træningen. Det var fantastisk at kunne følge dem. Vi fik prøvet at køre med klapvogn igen 😀 

En nødvendighed i et hus med  2 som har rygskavanker ikke kan tåle at bære en 8-16 ugers hundehvalp rundt. Ja, så måtte der investeres i en hundeklapvogn, hvis man gerne ville på ture ud i det blå. Selv om Ove først nægtede så fik han da kørt med den😃 Men heldigvis kunne snart klare turene på stranden og i skoven uden klapvognen. 

EM i fodbold var også en del af sommer. Fjernsynet kom på terrassen, naboer blev samlet og der var feststemning. Hundene var også klart til hver kamp de danske drenge spillede. 🇩🇰

 August 

I August var Happy ved at være nogenlunde tilbage i fysisk form. Trods udfordringer med nogle øvelser som hun på en måde har udvisket fra sin hukommelse under barselsorloven, så blev hun stillet i åben klasse.  

Åben klasse Working Test i Hønning Plantage langt bedre end jeg havde ture håbe på. Happy var skarp og lydig og vi fik 85 ud af 100 point og sluttede som WT 2 

Ugen efter var det en B - prøve hvor 33 hunde deltog i åben klasse. 8 hunde klarede prøven til en 1 præmie og Happy var en af dem. Super fedt at gennemføre de 2 prøver der skulle til for at være kvalificeret til Vinderklasse WT og B prøver, selvom der stadig er meget der skal trænes inden hun er klar.    

Træning med Nova startede for alvor da hun og 3 kuldsøskende begyndte til træning hos Huntingmate v/ Trond. Der blev vendt lidt op og ned på vanlig tankegang og kropssprog i træningen og jeg er sikker på vi er kommet super godt fra start i den nye træning. 

 

Mange dage i August var sådan nogen der blev hevet ud af kalenderen og krøllet sammen. Jeg døjede med så voldsom mange bivirkninger efter opstart af  Methotrexat. En medicin man i lav dosis bruger til inflammatorisk gigt og i høj dosis som kemo. Bivirkningerne er nogenlunde de samme. Fald af hvide blodlegemer, kvalme, hovedpine mm. Føj da det var TRÆLS at skulle sluge 8 stk piller en dag i ugen og vide at man dagen efter ville være hunde dårlig. - igen måtte jeg huske på mit ynglings motto “der er ikke noget der er så skidt at det ikker er godt for noget andet”.  

 

September   

Træning med Happy, træning med Nova som begge ting var træning for min krop og livskraft for min psyke blev hverdagen sammen med jævnlige ture til Varde for at komme til Fys og til Sundhedshuset for at få blodprøve som jeg fik taget hver 14 dag.  

Bivirkningerne var stadig slemme og Reumatologen besluttede sidst på måneden at skifte pillerne ud med en injektions pen som skulle give mindre bivirkninger.  

Månedens højdepunkt var krondyrs Safari i Vejers/ Oksbøl området. Flot tur und i “de hemmelige steder” hvor vi normalt er forment adgang afsluttet med super lækker mad. 

Endnu et højdepunkt var weekenden med Kenneltræf, Hold da fast hvor var det en hyggelig weekend. Super skønt at se de hvalpe som deltog. Fedt at tilbringe tid med de dejlige hvalpekøbere. Mange gode og tiltrængte grin en masse portvin (ja, selvom jeg faktisk skal holde mig fra alkohol pga medicinen 🥴 )  Sådanne weekender kan man leve længe på.  

Oktober  

Oktober startede jagtsæsonen. Hundenes ynglings sæson vil jeg gætte på 😄 Skønne oplevelser på Jensgård og Gramrode. Frisk luft, smukke omgivelser og omgivet at søde mennesker med samme interesse. Whats not to like 😍   

I oktober kastede vi os ud i bilkøb. Hoppede på El-bil bølgen og lever nu også med kronisk rækkeviddeangst.. ha ha ha ha (hvis i ikke allerede har set den norske sketch om det,  så se den! den er simpelthen for sjov. https://tv.nrk.no/serie/koe/sesong/2/episode/10/avspiller  

Det med mindre bivirkninger ved en injektionspen er endnu ikke noget jeg har mærket til, så der rykkes stadig mange dage ud af kalenderen 🥴

November  

Flere opsamlinger, gode stunder i sommerhuset, mindre og mindre bivirkninger og så lige en A-prøve med Happy som ikke er værd at nævne. 😇

Happy var hamrende ulydig. Hun har virkelig fået smag for fasaner og henter dem lystigt uden at have fået lov. 

Hun knald apporterede 2 gange.. begge gange på den fugl hun nok skulle have fået, når dommeren havde sagt til. Men hun valgte altså at løbe før hun fik lov. Dommeren tænkte, at det måske handle om at jeg fik sendt et ubevist signal, fordi jeg viste det var min tur, siden hun kunne sidde stille til de andres fugle. MÅSKE, det er ikke utænkelig..MEEN uanset, så var hun total levende og meget meget tændt. Jeg kan tvivle på om jeg formår at træne den uro væk, meen det skal ha et forsøg i 22 😁

December   

Det meste af dec er brugt i vores skønne sommerhus.. Ove har være på ortopædkirurgs for at få binyrebarkhoemon sprøjtet ind ved ultralyd scanning for at prøve at fixet slimsæksbetændelse i begge sine skulder. Lægen beordrede en sygemelding og så kunne vi lige så godt restituere i Mosevrå. 

Mine bivirkninger af Methotrexat injektion begynde endelig at være aftagende, hvilket har givet lidt på energi kontoen.  

Så December er gået med masser af frisk luft, på ture med hundene. Ren balsam for krop og sjæl.  

Juleaften tilbringes i Fredericia, med familien. Dog må Kasper desværre fejre jul online (ja, hvorfor ikke i disse tider) Han er nærkontakt til sin kæreste som er testet positiv og må derfor være i isolation. Derudover har han trods en negativ kvikkest symptomer så spørgsmålet er om han ikke tester positiv på sin 4. Dags PCR test. Begge har det forholdsvis ok 🥰 Ondt i halsen, hovedet og små feber. 

SÅ ØV sikke noget hø !  - nu køre vi i fast rutefart ud med mad og indkøb og sætter foran døren. Ikke lige det man havde drømt om. Stakkels Dem  

RIGTIG GLÆDELIG JUL OG GOT NYTÅR